Tilapia slubrer Hur al-Azims blod i sig – Sepideh Gholian
Under en midlertidig løsladelse i 2019 nedfældede Sepideh Gholian i al hast en række oplevelser fra sit ophold først i et detentionscenter og siden i fængslet Sepidar, som det regeringskritiske onlinemagasin IranWire udgav på persisk og i engelsk oversættelse.
Beretningerne giver os et sjældent levende og sansemættet indblik i livet for kvindelige fanger i iranske fængsler, idet vi sammen med de indsatte kastes direkte ind i usikkerheden, frygten, angsten, manglen på orientering og ikke mindst de overlevelsesstrategier, Gholian og de øvrige indsatte må tage i brug for at klare sig.
Gholian retter med værket en tung kritik af en etnonationalistisk og patriarkalsk statsmagt, og det er tydeligt, at hun ønsker at formidle så meget mere end “blot” en intellektuel refleksion over fængselsforhold i Iran; hun vil helt ind under huden på os; hun vil bringe os så tæt på oplevelsen af at være der, som hun kan. Så vi ikke glemmer.
Under en midlertidig løsladelse i 2019 nedfældede Sepideh Gholian i al hast en række oplevelser fra sit ophold først i et detentionscenter og siden i fængslet Sepidar, som det regeringskritiske onlinemagasin IranWire udgav på persisk og i engelsk oversættelse.
Beretningerne giver os et sjældent levende og sansemættet indblik i livet for kvindelige fanger i iranske fængsler, idet vi sammen med de indsatte kastes direkte ind i usikkerheden, frygten, angsten, manglen på orientering og ikke mindst de overlevelsesstrategier, Gholian og de øvrige indsatte må tage i brug for at klare sig.
Gholian retter med værket en tung kritik af en etnonationalistisk og patriarkalsk statsmagt, og det er tydeligt, at hun ønsker at formidle så meget mere end “blot” en intellektuel refleksion over fængselsforhold i Iran; hun vil helt ind under huden på os; hun vil bringe os så tæt på oplevelsen af at være der, som hun kan. Så vi ikke glemmer.
Under en midlertidig løsladelse i 2019 nedfældede Sepideh Gholian i al hast en række oplevelser fra sit ophold først i et detentionscenter og siden i fængslet Sepidar, som det regeringskritiske onlinemagasin IranWire udgav på persisk og i engelsk oversættelse.
Beretningerne giver os et sjældent levende og sansemættet indblik i livet for kvindelige fanger i iranske fængsler, idet vi sammen med de indsatte kastes direkte ind i usikkerheden, frygten, angsten, manglen på orientering og ikke mindst de overlevelsesstrategier, Gholian og de øvrige indsatte må tage i brug for at klare sig.
Gholian retter med værket en tung kritik af en etnonationalistisk og patriarkalsk statsmagt, og det er tydeligt, at hun ønsker at formidle så meget mere end “blot” en intellektuel refleksion over fængselsforhold i Iran; hun vil helt ind under huden på os; hun vil bringe os så tæt på oplevelsen af at være der, som hun kan. Så vi ikke glemmer.
