Steppen –Anton Tjekhov
På den endeløse sydrussiske steppe nær det nuværende Ukraine er den niårige dreng Jegorusjka på vej hjemmefra, til skolegang og et ukendt liv i en fremmed by. Hans morbror, en driftig handelsmand, er på vej mod det Azovske hav og har modstræbende lovet sin søster, der er enke med kun det ene barn, at få knægten bragt frem. Med på den lange rejse er også en skikkelig gammel præst. På rejsen – hvor han det meste af tiden ligger oven på et højt læs uldballer – gennemlever Jegorusjka hjemve, angst, undren og sygdom og møder de voksnes mysterier, skæbner og omsorg. Men hovedpersonen i 'Steppen' er steppen selv, dens himmel, dyr og planter, voldsomme hede, uvejr, fare, skønhed, dens uendelighed og uransagelige vemod.
Anton Pavlovitj Tjekhov (1860-1904), hvis farfar var livegen, blev født i steppebyen Taganrog ved det Azovske hav som søn af en købmand, der gik fallit da Tjekhov var 16. Han læste medicin i Moskva og arbejdede som læge inden han helligede sig litteraturen.
'Steppen. Historien om en rejse' (1888) er Tjekhovs første store seriøse værk efter at han igennem 1880’erne – en trist og reaktionær periode i Rusland – havde skrevet hundredvis af små humoristiske historier til pressen for at forsørge sig selv og sine søskende og forældre. Sin ’slave-baggrund’ vristede han sig ud af hele livet. Tjekhov forblev i sine værker kølig over for sin samtids omdiskuterede spørgsmål og ideologier, men hans knappe, diskrete og empatiske prosa viser en stærk skønhedssans og blid melankoli. Tjekhov var i alt Dostojevskijs modsætning, men de to førte i samme grad den russiske litteratur ind i modernismen.
Tjekhov kom til at spille en stor rolle i det tyvende århundredes europæiske og amerikanske litteratur og har stærkt inspireret blandt andre Ernest Hemingway, Raymond Carver og Alice Munro. Hans sene dramatik, 'Mågen', 'Onkel Vanja', 'Tre søstre' og 'Kirsebærhaven', havde til at begynde med ikke succes i Rusland på grund af misforståede opsætninger, men i dag er Tjekhov den næstmest opsatte dramatiker i verden efter Shakespeare.
På den endeløse sydrussiske steppe nær det nuværende Ukraine er den niårige dreng Jegorusjka på vej hjemmefra, til skolegang og et ukendt liv i en fremmed by. Hans morbror, en driftig handelsmand, er på vej mod det Azovske hav og har modstræbende lovet sin søster, der er enke med kun det ene barn, at få knægten bragt frem. Med på den lange rejse er også en skikkelig gammel præst. På rejsen – hvor han det meste af tiden ligger oven på et højt læs uldballer – gennemlever Jegorusjka hjemve, angst, undren og sygdom og møder de voksnes mysterier, skæbner og omsorg. Men hovedpersonen i 'Steppen' er steppen selv, dens himmel, dyr og planter, voldsomme hede, uvejr, fare, skønhed, dens uendelighed og uransagelige vemod.
Anton Pavlovitj Tjekhov (1860-1904), hvis farfar var livegen, blev født i steppebyen Taganrog ved det Azovske hav som søn af en købmand, der gik fallit da Tjekhov var 16. Han læste medicin i Moskva og arbejdede som læge inden han helligede sig litteraturen.
'Steppen. Historien om en rejse' (1888) er Tjekhovs første store seriøse værk efter at han igennem 1880’erne – en trist og reaktionær periode i Rusland – havde skrevet hundredvis af små humoristiske historier til pressen for at forsørge sig selv og sine søskende og forældre. Sin ’slave-baggrund’ vristede han sig ud af hele livet. Tjekhov forblev i sine værker kølig over for sin samtids omdiskuterede spørgsmål og ideologier, men hans knappe, diskrete og empatiske prosa viser en stærk skønhedssans og blid melankoli. Tjekhov var i alt Dostojevskijs modsætning, men de to førte i samme grad den russiske litteratur ind i modernismen.
Tjekhov kom til at spille en stor rolle i det tyvende århundredes europæiske og amerikanske litteratur og har stærkt inspireret blandt andre Ernest Hemingway, Raymond Carver og Alice Munro. Hans sene dramatik, 'Mågen', 'Onkel Vanja', 'Tre søstre' og 'Kirsebærhaven', havde til at begynde med ikke succes i Rusland på grund af misforståede opsætninger, men i dag er Tjekhov den næstmest opsatte dramatiker i verden efter Shakespeare.
På den endeløse sydrussiske steppe nær det nuværende Ukraine er den niårige dreng Jegorusjka på vej hjemmefra, til skolegang og et ukendt liv i en fremmed by. Hans morbror, en driftig handelsmand, er på vej mod det Azovske hav og har modstræbende lovet sin søster, der er enke med kun det ene barn, at få knægten bragt frem. Med på den lange rejse er også en skikkelig gammel præst. På rejsen – hvor han det meste af tiden ligger oven på et højt læs uldballer – gennemlever Jegorusjka hjemve, angst, undren og sygdom og møder de voksnes mysterier, skæbner og omsorg. Men hovedpersonen i 'Steppen' er steppen selv, dens himmel, dyr og planter, voldsomme hede, uvejr, fare, skønhed, dens uendelighed og uransagelige vemod.
Anton Pavlovitj Tjekhov (1860-1904), hvis farfar var livegen, blev født i steppebyen Taganrog ved det Azovske hav som søn af en købmand, der gik fallit da Tjekhov var 16. Han læste medicin i Moskva og arbejdede som læge inden han helligede sig litteraturen.
'Steppen. Historien om en rejse' (1888) er Tjekhovs første store seriøse værk efter at han igennem 1880’erne – en trist og reaktionær periode i Rusland – havde skrevet hundredvis af små humoristiske historier til pressen for at forsørge sig selv og sine søskende og forældre. Sin ’slave-baggrund’ vristede han sig ud af hele livet. Tjekhov forblev i sine værker kølig over for sin samtids omdiskuterede spørgsmål og ideologier, men hans knappe, diskrete og empatiske prosa viser en stærk skønhedssans og blid melankoli. Tjekhov var i alt Dostojevskijs modsætning, men de to førte i samme grad den russiske litteratur ind i modernismen.
Tjekhov kom til at spille en stor rolle i det tyvende århundredes europæiske og amerikanske litteratur og har stærkt inspireret blandt andre Ernest Hemingway, Raymond Carver og Alice Munro. Hans sene dramatik, 'Mågen', 'Onkel Vanja', 'Tre søstre' og 'Kirsebærhaven', havde til at begynde med ikke succes i Rusland på grund af misforståede opsætninger, men i dag er Tjekhov den næstmest opsatte dramatiker i verden efter Shakespeare.
