Notat om den nye økologiske klasse – Bruno Latour & Nikolaj Schultz
Under hvilke betingelser kan økologien, frem for blot at udgøre en række bevægelser blandt andre, organisere det politiske omkring sig? Kan den gøre sig forhåbninger om at definere den politiske horisont på samme måde, som det tidligere blev gjort af liberalismen, dernæst socialismerne, neoliberalismen og endelig, for nylig, de illiberale eller neofascistiske partier, hvis indflydelse stadig synes at vokse? Kan økologien lære af socialhistorien, hvordan nye politiske bevægelser opstår, og hvordan kampen om ideerne kan vindes, længe inden fremskridt kan manifesteres i partier og valghandlinger?
I denne korte tekst, bestående af 76 diskussionspunkter, argumenterer den verdenskendte franske tænker, Bruno Latour, og den danske sociolog, Nikolaj Schultz for, at hvis den økologiske bevægelse skal opnå ideologisk sammenhæng og autonomi, skal den tilbyde en politisk fortælling, der anerkender, favner og effektivt repræsenterer sit projekt i forhold til sociale konflikter. Politisk økologi må dermed acceptere, at den også medfører splittelse. Den skal give en overbevisende kortlægning over de konflikter, den genererer, og på baggrund heraf skal den definere en fælles horisont for kollektiv handling. For at repræsentere og beskrive disse konflikter foreslår Latour og Schultz at den gamle forestilling om 'klasse' og 'klassekamp' genbruges, omend tilført en ny betydning i tråd med de økologiske bekymringer i vores nye klimaregime.
Ved at fremhæve fordelene ved en ny økologisk klasse samlet af dens kollektive interesser i at bekæmpe produktionens logik og dermed sikre vores planets betingelser for beboelighed, spørger de: hvordan kan en stolt og bevidst økologisk klasse opstå og effektivt handle med henblik på at forme vores kollektive fremtid?
Under hvilke betingelser kan økologien, frem for blot at udgøre en række bevægelser blandt andre, organisere det politiske omkring sig? Kan den gøre sig forhåbninger om at definere den politiske horisont på samme måde, som det tidligere blev gjort af liberalismen, dernæst socialismerne, neoliberalismen og endelig, for nylig, de illiberale eller neofascistiske partier, hvis indflydelse stadig synes at vokse? Kan økologien lære af socialhistorien, hvordan nye politiske bevægelser opstår, og hvordan kampen om ideerne kan vindes, længe inden fremskridt kan manifesteres i partier og valghandlinger?
I denne korte tekst, bestående af 76 diskussionspunkter, argumenterer den verdenskendte franske tænker, Bruno Latour, og den danske sociolog, Nikolaj Schultz for, at hvis den økologiske bevægelse skal opnå ideologisk sammenhæng og autonomi, skal den tilbyde en politisk fortælling, der anerkender, favner og effektivt repræsenterer sit projekt i forhold til sociale konflikter. Politisk økologi må dermed acceptere, at den også medfører splittelse. Den skal give en overbevisende kortlægning over de konflikter, den genererer, og på baggrund heraf skal den definere en fælles horisont for kollektiv handling. For at repræsentere og beskrive disse konflikter foreslår Latour og Schultz at den gamle forestilling om 'klasse' og 'klassekamp' genbruges, omend tilført en ny betydning i tråd med de økologiske bekymringer i vores nye klimaregime.
Ved at fremhæve fordelene ved en ny økologisk klasse samlet af dens kollektive interesser i at bekæmpe produktionens logik og dermed sikre vores planets betingelser for beboelighed, spørger de: hvordan kan en stolt og bevidst økologisk klasse opstå og effektivt handle med henblik på at forme vores kollektive fremtid?
Under hvilke betingelser kan økologien, frem for blot at udgøre en række bevægelser blandt andre, organisere det politiske omkring sig? Kan den gøre sig forhåbninger om at definere den politiske horisont på samme måde, som det tidligere blev gjort af liberalismen, dernæst socialismerne, neoliberalismen og endelig, for nylig, de illiberale eller neofascistiske partier, hvis indflydelse stadig synes at vokse? Kan økologien lære af socialhistorien, hvordan nye politiske bevægelser opstår, og hvordan kampen om ideerne kan vindes, længe inden fremskridt kan manifesteres i partier og valghandlinger?
I denne korte tekst, bestående af 76 diskussionspunkter, argumenterer den verdenskendte franske tænker, Bruno Latour, og den danske sociolog, Nikolaj Schultz for, at hvis den økologiske bevægelse skal opnå ideologisk sammenhæng og autonomi, skal den tilbyde en politisk fortælling, der anerkender, favner og effektivt repræsenterer sit projekt i forhold til sociale konflikter. Politisk økologi må dermed acceptere, at den også medfører splittelse. Den skal give en overbevisende kortlægning over de konflikter, den genererer, og på baggrund heraf skal den definere en fælles horisont for kollektiv handling. For at repræsentere og beskrive disse konflikter foreslår Latour og Schultz at den gamle forestilling om 'klasse' og 'klassekamp' genbruges, omend tilført en ny betydning i tråd med de økologiske bekymringer i vores nye klimaregime.
Ved at fremhæve fordelene ved en ny økologisk klasse samlet af dens kollektive interesser i at bekæmpe produktionens logik og dermed sikre vores planets betingelser for beboelighed, spørger de: hvordan kan en stolt og bevidst økologisk klasse opstå og effektivt handle med henblik på at forme vores kollektive fremtid?
