Is – Anna Kavan
Dag for dag, time for time, sekund for sekund rykker ismure frem fra Nord- og Sydpolen, byer lægges øde, flygtningestrømme jages hid og did, civile massakreres, atommissiler deployeres. Der er krig overalt, og ingen ved, hvem der er ven eller fjende.
Den unavngivne fortæller er ”usikker på virkelighedens natur”, og alt virker ”diset og utydeligt” og ”gjort af tåge og nylon”. Gennem denne udslidte, krigshærgede og stadig mere uvirkelige verden forfølger fortælleren en bleg, skrøbelig, sølvhåret ung kvinde, mens naturen og civilisationen kollapser omkring dem.
Og midt i dette kollaps udspiller sig et fortættet trekantsdrama mellem fortælleren, den unge kvinde og den tyranniske kommandant, der sadistisk piner kvinden, som mere eller mindre villigt underkaster sig i det ene hallucinatoriske tableau efter det andet.
Dag for dag, time for time, sekund for sekund rykker ismure frem fra Nord- og Sydpolen, byer lægges øde, flygtningestrømme jages hid og did, civile massakreres, atommissiler deployeres. Der er krig overalt, og ingen ved, hvem der er ven eller fjende.
Den unavngivne fortæller er ”usikker på virkelighedens natur”, og alt virker ”diset og utydeligt” og ”gjort af tåge og nylon”. Gennem denne udslidte, krigshærgede og stadig mere uvirkelige verden forfølger fortælleren en bleg, skrøbelig, sølvhåret ung kvinde, mens naturen og civilisationen kollapser omkring dem.
Og midt i dette kollaps udspiller sig et fortættet trekantsdrama mellem fortælleren, den unge kvinde og den tyranniske kommandant, der sadistisk piner kvinden, som mere eller mindre villigt underkaster sig i det ene hallucinatoriske tableau efter det andet.
Dag for dag, time for time, sekund for sekund rykker ismure frem fra Nord- og Sydpolen, byer lægges øde, flygtningestrømme jages hid og did, civile massakreres, atommissiler deployeres. Der er krig overalt, og ingen ved, hvem der er ven eller fjende.
Den unavngivne fortæller er ”usikker på virkelighedens natur”, og alt virker ”diset og utydeligt” og ”gjort af tåge og nylon”. Gennem denne udslidte, krigshærgede og stadig mere uvirkelige verden forfølger fortælleren en bleg, skrøbelig, sølvhåret ung kvinde, mens naturen og civilisationen kollapser omkring dem.
Og midt i dette kollaps udspiller sig et fortættet trekantsdrama mellem fortælleren, den unge kvinde og den tyranniske kommandant, der sadistisk piner kvinden, som mere eller mindre villigt underkaster sig i det ene hallucinatoriske tableau efter det andet.
