En spildt formiddag – Gabriela Adamesteanu
Vica, en ægte bukarester omkring de 70 år, har kendt bedre tider, men går med stor energi og stædighed den hårde hverdag i møde. Hun binder tørklædet om uldkasketten, griber sin store taske, fylder den med det hun nu har for hånden og tager så en runde. Hun besøger først sin nevø og går derefter videre til familien Mironescus tidligere så fornemme, men nu forfaldne hjem i en af byens fine kvarterer. Hun skal hente de penge hun hver måned får af datteren Ivona.
Romanen springer tilbage til en eftermiddag i 1916 hvor Rumænien er på kanten til at gå ind i første verdenskrig. Politisk uro og fornemmelsen af at den kendte verden er ved at gå under, præger familien Mironescu: professoren, hans unge kone og deres datter Yvonne/Ivona. Så følger professorens dagbog fra de dage hvor Rumænien går ind i krigen, soldaternes afrejse, ofrene og den politiske situation.
I romanens sidste del er vi tilbage ved Vicas og Ivonas lange samtale, og romanen slutter i Vicas fattige hjem med nevøens besøg.
Vica, en ægte bukarester omkring de 70 år, har kendt bedre tider, men går med stor energi og stædighed den hårde hverdag i møde. Hun binder tørklædet om uldkasketten, griber sin store taske, fylder den med det hun nu har for hånden og tager så en runde. Hun besøger først sin nevø og går derefter videre til familien Mironescus tidligere så fornemme, men nu forfaldne hjem i en af byens fine kvarterer. Hun skal hente de penge hun hver måned får af datteren Ivona.
Romanen springer tilbage til en eftermiddag i 1916 hvor Rumænien er på kanten til at gå ind i første verdenskrig. Politisk uro og fornemmelsen af at den kendte verden er ved at gå under, præger familien Mironescu: professoren, hans unge kone og deres datter Yvonne/Ivona. Så følger professorens dagbog fra de dage hvor Rumænien går ind i krigen, soldaternes afrejse, ofrene og den politiske situation.
I romanens sidste del er vi tilbage ved Vicas og Ivonas lange samtale, og romanen slutter i Vicas fattige hjem med nevøens besøg.
Vica, en ægte bukarester omkring de 70 år, har kendt bedre tider, men går med stor energi og stædighed den hårde hverdag i møde. Hun binder tørklædet om uldkasketten, griber sin store taske, fylder den med det hun nu har for hånden og tager så en runde. Hun besøger først sin nevø og går derefter videre til familien Mironescus tidligere så fornemme, men nu forfaldne hjem i en af byens fine kvarterer. Hun skal hente de penge hun hver måned får af datteren Ivona.
Romanen springer tilbage til en eftermiddag i 1916 hvor Rumænien er på kanten til at gå ind i første verdenskrig. Politisk uro og fornemmelsen af at den kendte verden er ved at gå under, præger familien Mironescu: professoren, hans unge kone og deres datter Yvonne/Ivona. Så følger professorens dagbog fra de dage hvor Rumænien går ind i krigen, soldaternes afrejse, ofrene og den politiske situation.
I romanens sidste del er vi tilbage ved Vicas og Ivonas lange samtale, og romanen slutter i Vicas fattige hjem med nevøens besøg.
