Den arabiske apokalypse – Etel Adnan
Den arabiske apokalypse blev skrevet i 1976 som en reaktion på borgerkrigen i Libanon og regnes som Etel Adnans litterære hovedværk. Den udkom på fransk i 1980 og ni år senere på engelsk i Adnans egen gendigtning, som ligger til grund for nærværende oversættelse.
Apokalypsen findes ikke kun i krigen, men også i solen, som indtager en bærende rolle i bogen. Solen er hård, voldelig og skifter farve, position og karakter, alt efter hvem, der observerer og fra hvilken position. I Den arabiske apokalypse møder vi ikke bare ord, men også symboler, tal og kalligrafiske tegn. Det er en fragmenteret bog, og en malerisk bog, hvor Adnan på en måde maler på det arabisk, som hun var vokset op med, men aldrig selv talte – en erfaring hun skriver om i det centrale essay “At skrive på et fremmed sprog”, som er inkluderet i denne udgivelse.
Den arabiske apokalypse blev skrevet i 1976 som en reaktion på borgerkrigen i Libanon og regnes som Etel Adnans litterære hovedværk. Den udkom på fransk i 1980 og ni år senere på engelsk i Adnans egen gendigtning, som ligger til grund for nærværende oversættelse.
Apokalypsen findes ikke kun i krigen, men også i solen, som indtager en bærende rolle i bogen. Solen er hård, voldelig og skifter farve, position og karakter, alt efter hvem, der observerer og fra hvilken position. I Den arabiske apokalypse møder vi ikke bare ord, men også symboler, tal og kalligrafiske tegn. Det er en fragmenteret bog, og en malerisk bog, hvor Adnan på en måde maler på det arabisk, som hun var vokset op med, men aldrig selv talte – en erfaring hun skriver om i det centrale essay “At skrive på et fremmed sprog”, som er inkluderet i denne udgivelse.
Den arabiske apokalypse blev skrevet i 1976 som en reaktion på borgerkrigen i Libanon og regnes som Etel Adnans litterære hovedværk. Den udkom på fransk i 1980 og ni år senere på engelsk i Adnans egen gendigtning, som ligger til grund for nærværende oversættelse.
Apokalypsen findes ikke kun i krigen, men også i solen, som indtager en bærende rolle i bogen. Solen er hård, voldelig og skifter farve, position og karakter, alt efter hvem, der observerer og fra hvilken position. I Den arabiske apokalypse møder vi ikke bare ord, men også symboler, tal og kalligrafiske tegn. Det er en fragmenteret bog, og en malerisk bog, hvor Adnan på en måde maler på det arabisk, som hun var vokset op med, men aldrig selv talte – en erfaring hun skriver om i det centrale essay “At skrive på et fremmed sprog”, som er inkluderet i denne udgivelse.