Tilbage til Alle begivenheder

Livet på landet - Thomas Boberg og Stine Ellerbæk

  • Tranquebar 14 Borgergade København, , 1300 Denmark (kort)

Boghandlen i byen kigger ud: Tranquebar får den 20. november besøg af to aktuelle forfattere, til en samtale om et af efterårets helt store litterære temaer: Livet på landet.

Vi har inviteret Thomas Boberg, der vil fortælle om sin nye roman Insula. Den handler om en familie, der flytter til en dansk ø, med et ønske om at indgå i et forpligtende og dynamisk fællesskab, hvor familiens søn kan få en tryg og fri barndom. Integrationen i dette samfund bliver imidlertid sværere end forventet, og sprækkerne ind til tidligere tiders hierarki og magtudøvelse på øen toner langsomt frem.

Boberg får selskab på scenen af Stine Ellerbæk, der debuterede i september med romanen En skov at fare vild i. Romanen handler om en børnefamilie, der flytter fra Frederiksberg til Thy i et forsøg på at sænke farten. Men er lilleskole, svampejagt og landsbyfællesskab nødvendigvis nok til, at livet pludselig giver mening?

Samtalen vil begå sig på problematikkerne knyttet til byboeres ”migration” til provinserne. Hvad får urbane mennesker til at flytte ud på landet? Hvilke sociale og psykologiske konflikter kan det føre med sig? Og hvorfor overhovedet denne ”migration”?

Samtalen mellem de to forfattere bliver modereret af Kamilla Löfström, kritiker og anmelder på Dagbladet Information.

Dørene åbner kl 18.30 og foredraget starter kl 19.00

Billetten koster 60 og kan købes her.

Forrige
Forrige
19. november

Natur i litteraturen med Rasmus Ejrnæs og Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Næste
Næste
21. november

Peter Poulsen in memoriam