Uden bogen ville livet miste mange sider


AKTUELT I tranquebar

SAMME FLOD TO GANGE - PUTINS KRIG MOD KVINDER

Nyt fra Sofi Oksanen

Finske Sofi Oksanen er nu igen aktuel med en meget vigtig bog. Om bogen skriver Vibeke:

Jeg ser frem til at læse ”Samme flod to gange – Putins krig mod kvinder”. Det er en bog, der skal læses i små bider, men en vigtig bog at læse for at blive klogere på, hvordan Rusland i Ukraine genbruger samme gamle drejebog fra tidligere krige, og hvorfor det netop er kvinderne Rusland ønsker at give mundkurv på. Det er en bog om Putins bevidste svækkelse af kvinders rettigheder gennem desinformation, propaganda, seksuel vold i krig og autoritær lovgivning. Nogle af de samme temaer som Sofi Oksanen skrev om i ”Renselse”, romanen der indkasserede hende Nordisk Råds Litteraturpris i 2010.

Læs mere om bogen her.

Introducing: Tranquebar Podcast

Boglige debatter og litterære debatter foreviget i lydformat.

Vi har endnu en gang kastet os ud i noget nyt. Denne gang podcasting. Vi har forsøgt at optage nogle af alle de interessante samtaler, der finder sted hernede og forevige dem i et nyt format. Vores andet afsnit er nu live og kan høres på spotify.

Det seneste afsnit er optaget på Kulturnatten. Her havde vi fornemt besøg hele vejen fra Norge af selveste Erlend Loe. Med på scenen havde vi inviteret Kaspar Colling Nielsen og det blev derfor til en samtale om humor i litteraturen. Det handler om inspiration, absurditeter og smil i en dyster verden.

Samtalen blev modereret af litteraturhistoriker og skribent på Atlas Magasin: Rebekka Bundgaard.

Læs mere og lyt med her:

Livet på Landet

Boghandlen i byen kigger ud: Tranquebar får den 20. november besøg af to aktuelle forfattere, til en samtale om et af efterårets helt store litterære temaer: Livet på landet.

 Vi har inviteret Thomas Boberg, der vil fortælle om sin nye roman Insula. Den handler om en familie, der flytter til en dansk ø, med et ønske om at indgå i et forpligtende og dynamisk fællesskab, hvor familiens søn kan få en tryg og fri barndom. Integrationen i dette samfund bliver imidlertid sværere end forventet, og sprækkerne ind til tidligere tiders hierarki og magtudøvelse på øen toner langsomt frem.

 Boberg får selskab på scenen af Stine Ellerbæk, der debuterede i september med romanen En skov at fare vild i. Romanen handler om en børnefamilie, der flytter fra Frederiksberg til Thy i et forsøg på at sænke farten. Men er lilleskole, svampejagt og landsbyfællesskab nødvendigvis nok til, at livet pludselig giver mening?

 Samtalen vil begå sig på problematikkerne knyttet til byboeres ”migration” til provinserne. Hvad får urbane mennesker til at flytte ud på landet? Hvilke sociale og psykologiske konflikter kan det føre med sig? Og hvorfor overhovedet denne ”migration”?

 Dørene åbner kl 18.30 og foredraget starter kl 19.00

Billetten koster 60 og kan købes her.


anbefalelsesværdige BØGER

 61 ord om dagen
– Carsten Kaag

Køb bogen her

Mit forjættede land
– Ari Shavit

Køb bogen her

Drageland
Puk Damsgård

Køb bogen her



Lad os holde kontakten

Tranquebars nyhedsbrev holder dig ikke blot orienteret om aktuelle bognyheder og nye, gode sager i butikken – det inviterer dig også til spændende begivenheder i Borgergade – mange med et begrænset pladser, der kræver hurtig tilmelding.

Vi glæder os til at dele det hele med dig – tilmeld dig herunder.


GAVER

No17 Therapy

Tranquebar byder Aroma olier og håndsæber velkommen fra No17 Therapy. Produkterne er blandet af naturlige og økologiske ingredienser. Kom ind og sans i butikken eller se vores udvalg her på hjemmesiden. No17 Therapy er helt igennem et dansk produkt inspireret af naturen omkring os.

Se og køb No17 Therapy her

Birdie CO2 Indikator

Vidste du at du tilbringer 90 % af dit liv indendørs? Ofte i dårligt indeklima, hvilket øger risikoen for astma, hovedpine, allergier og søvnforstyrrelser. Alene i EU skønnes 80 millioner hjem at have et dårligt indeklima. Men hvad kan man så gøre ved det? De fleste eksperter anbefaler ‘’udluftning’’ som den bedste løsning til dårligt indeklima. Sundhedsstyrelsen anbefaler endda, at du lufter ud 2-3 gange om dagen. Birdie er skabt til at minde dig om at lufte ud på de rigtige tidspunkter - på en elegant og venlig måde.

Når luftkvaliteten er dårlig, falder fuglen død om. Men den lever op igen, når du åbner vinduerne og lukker frisk luft ind i rummet.

Se og køb Birdie her

Penalhus til studiestart

Mismo er en klassiker i Tranquebar. Vi kan lide kvaliteten og tankerne bag det lille danske firma, der producerer tasker, penalhuse og nøgleringe. Vi har et stort sortiment både her og i butikken i Borgergade. Kig forbi eller køb vores udvalg af Mismo her.

Se og køb penalhuset her